30/01/2025 0 Kommentarer
Klaverkoncert med Kristine Thorup “Carl Nielsen-værker spejlet i værker af Anne Marie Carl-Nielsen“
Klaverkoncert med Kristine Thorup “Carl Nielsen-værker spejlet i værker af Anne Marie Carl-Nielsen“
![Event image](https://edge.churchdesk.com/event-37170752/span7_16-9/public/o/666/kristine.thorup.churchdesk.png?c=b1f57cafad)
Klaverkoncert med Kristine Thorup
“Carl Nielsen-værker spejlet i værker af Anne Marie Carl-Nielsen“
Komponist Mogens Christensen og pianist Kristine Thorup fortolker sammen ægteparret Anne Marie Carl-Nielsen og Carl Nielsens kunstneriske partnerskab. Hun var billedhugger, han var komponist, og de var et af sin tids mest interessante powerpar. Allerede efter deres første stormfulde crush i Paris som purunge lavede de en kunstnerisk pagt med hinanden.
Hvor hun i en del af sin produktion gjorde brug af sin mand, var det modsatte ikke tilfældet... Før nu, hvor nogle af Carl Nielsens klaverstykker bliver spejlet gennem hendes værker. Indtil nu er musikken i Humoreske-Bagateller spejlet over nogle skulpturer af dyr til en legetøjssuite:
Puslespil, Dukken, Spilledåsen, Brændestykke, Sæbebobler og Dominobrikker
Det komplekse projekt med komponering, fremførelse, CD og pædagogisk materiale for klaverelever er generøst støtte af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat, og af Statens Kunstfond.
Det er desuden Carl Nielsens 160-års fødselsdag i 2025.
Læs mere her:
Carl Nielsen og Carl-Nielsen | Kristine Thorup
Vel mødt søndag den 9. marts kl. 15.00 i Stege Kirke - Fri entré!
Kommentarer