9.00 Pilgrimsandagt i Stege kirke
9.40 Afgang fra Stege i biler
Cirka 10.00 Ankomst ved parkeringen i den gamle kridtgrav på Busenevej ved trappen op til Høvblege. Lige over for vejen Gurkebakkens udmunding i Busenevej.
Denne vandring foregår på Høje Møn, idet det er blomstringstid for orkideerne stor gøgeurt og tyndakset gøgeurt. Vi vandrer op i bakkerne ved Høvblege og studerer forekomsten af orkideer og fortsætter videre ud til Bødkermosen, hvor der er majgøgeurt i kvægfolden. Derfra vandrer vi ud til Møns klint, til området omkring Grårygs Fald og Store Stejlebjerg, hvorfra der er flotte udsigter i det kuprerede terræn. Derfra går vi tilbage igennem overdrevsområdet til Busene og parkeringen ved Høvblege. Dette er en tur på cirka 8 km, og der er mulighed for at variere ruten, afhængig af forekomsterne af planter. Den samlede tur varer til midt på eftermiddagen, men der er også mulighed for kun at deltage i første del, da vi vandrer i en 8-tals-rute.
Husk godt fodtøj, madpakke og vand.
Turledere: Jørgen Alfastsen og Elizabeth Knox-Seith

Sted | Stege Kirke, Kirkepladsen 2, 4780 Stege |