
Slægtsforskning ved Steen Busch
Om foredragsholderens egne slægtshistorier fra Møn og omegn, samt gode råd og værktøjer til hvordan man går i gang med slægtsforskning på egen hånd. Foredraget tager afsæt i Steen Buschs bog "Slægtshistorier eller hvad slægtsforskning kan føre til".
I Ugebladet for Møn d. 28/09/2022 skriver Steen bl.a. om sin nye bog og interesse for slægtsforskning:
Bogen har lokalt islæt fra Nyord, Møn og Vordingborg. Den voksne herre på coveret er født i Lendemarke og døbt i Stege kirke. Hans familie kom fra Nyord ca 1865. Jeg selv er kommet rigtig meget på Møn gennem de sidste 45 år qua en stor svigerfamilie.
Slægtsforskning. Emnet lyder måske lidt støvet, men bogen er skrevet i uformel og humoristisk stil og indeholder også ca 100 relevante private fotos. For 10 år siden vidste jeg intet om slægtsforskning og tilgængelige værktøjer på nettet til formålet. Jeg fik langsomt lært mig selv op. Jeg finder det fascinerende at mange af historierne i bogen er skrevet med udgangspunkt i absolut ingen viden om den pågældende person. Alt er researchet på nettet og viser derfor, hvad der er muligt fra egen PC og det kan måske sætte tanker i gang hos læseren, hvad der reelt er muligt, hvis man dykker ned i sin fortid.
Læs mere om Steen Buschs bog her: