
Vi vandrer på Kulsbjerg, der er en af provstiets naturperler. Området er et overdrevslandskab med spredte søer og vandhuller, levende hegn og mindre skovstrækninger, der danner grundlag for et varieret fugle-, dyre- og planteliv. Området er beskyttet, bl.a. fordi det bruges til militærtræning, men i dagligdagen er det fredeligt at gå der. Fra toppen af det 107 meter høje Store Kulsbjerg har man udsigt til store dele af Sydsjælland, Falster og Møn.
Turen ledes i samarbejde med Sonja Andersen, menighedsrådsformand i Stensby sogn, og vi slutter vandringen med kaffe i sognegården. Der er mulighed for at være med, selvom man ikke er godt gående, da turene på området kan varieres.
Mødested: kl. 13.00, ved Hovedindgangen, P-pladsen v. Kulsbjergvej, 4760. Bus 660R stopper ikke langt derfra, på stoppestedet Vestenbækvej.