×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Onsdag d. 20. november 2019, Kl. 19:30 til kl. 20:30

Risikerede man på noget tidspunkt dødsstraf ved at holde julestue i Danmark? 

Var grønlangkål og skinke i flere århundreder den foretrukne julespise hos bondebefolkningen? 

Var det virkelig et fynsk bryggeri, som introducerede julebryggen på julefrokostbordet? 

Er vores mest elskede julesang ”Højt for træets grønne top” i virkeligheden en lejlighedssang tilsat krigspropaganda? 

Er den trinde julemand med det hvide skæg en figur, som Coca Cola stod bag? 

Så den første danske julenisse dagens lys i Rom? Svarene på disse - og mange andre spørgsmål fås i dette foredrag. 

Henning Frandsen, f. 1953, er historiker, foredragsholder og journalist.  Han stammer fra Aarhus – boede i Kolt 1984-1997, men flyttede sammen med kone og børn til Aarup på Fyn i 1997. Han har læst historie ved Aarhus Universitet (B.A.), er uddannet voksenunderviser fra Odense Seminarium og kontorassistent. Han har i de seneste 20 år været en af mange frivillige tilknyttet Kulturhuset Industrien i Aarup.