Tirsdag d. 21. juli 2020, kl. 11:00

Turledere: Pilgrimspræst Elizabeth Knox-Seith og Menighedsrådsformand Anne-Lise Nielsen

Nøgleord: Bekymringsløshed

 

Vi mødes på rutebilstationen i Stege og tager med bus 664 mod Kastrup 11.00. Vi vil være cirka 11.17 ved Damme Kro, som er det sidste stop inden vi kommer ud af Damme. Her er det også muligt at parkere.  

Vi vandrer ad den gamle kirkevej til Fanefjord kirke, som er højt og frit beliggende med udsigt over fjorden og Grønsund. I kirken findes de berømte malerier af Elmelundemesteren, malet omkring år 1500. Vi stopper op og reflekterer over kalkmalerierne, og vandrer fra kirken videre til Grønsalen[1], hvor vi holder en udendørs andagt.

Turen fortsætter via Hårbølle og Vindebæk til Fanefjord Skoven, hvor vi bl.a. ser de høje bøge.

Vi bevæger os via Hjelm Kobbel til Damsholte, hvorfra der går bus retur til Stege f.eks. 15.41, 16.26 og 16.41. Skal man tilbage til sin bil, går der også bus til Damme.

Turen er cirka 15-17 kilometer.

[1] Grønjægers Høj eller Grønjæger og Fanes Sal er en af Danmarks længste langdysser fra bondestenalderen ca. 3.500 f. Kr. Den monumentale høj ligger fantastisk flot i landskabet lige syd for Fanefjord Kirke og øst for den lavvandede Fanefjord.Den 102 m. lange, 13 m. bredde og indtil 2 m. høje, øst-vest orienterede langdysse indeholder 3 gravkamre, hvoraf kun det vestligste er intakt og urørt med en stor lys dæksten. Højen blev frivilligt fredet allerede i 1831. Se mere:  http://www.fortidsmindeguide.d...

 

Tilmelding på stege.sogn@km.dk eller tlf. 5581 4335