Tirsdag d. 4. august 2020, kl. 11:00

Turledere: Pilgrimspræst Elizabeth Knox-Seith og Menighedsrådsformand Anne-Lise Nielsen

Nøgleord: Åndelighed


Vi mødes på rutebilstationen i Stege og tager bus 667 mod Klintholm Havn 10.57. Vi ankommer i Magleby cirka 11.20. Kommer du i bil, kan du parkere ved vandrehjemmet lige ved Magleby Kirke, Klintholm Havnevej 17A, 4791 Borre.

Fra vandrehjemmet tager vi kirkestien op mod Klintholm Gods, og vandrer via godsets park ind i Klinteskoven. Her går vi via Store Geddesø mod Aborrebjerg, der med sine 143 meter giver en flot udsigt ud over hele klint-området. Derfra vandrer vi mod Hylledals slugt og går sydover langs klinten i højdedraget. Via Havrehøj og Havrelukke kommer vi tilbage til vores udgangspunkt.

Turen er cirka 12 kilometer, og bus 667 går tilbage mod Stege hver hele time fra stoppestedet ved vandrehjemmet.

Desuden kan man tage bus 678 tilbage mod Stege fra Møns Klint Geo-Center 15.42 eller 16.12, hvis man hellere vil blive lidt længere og udforske klinten.

Tilmelding på stege.sogn@km.dk eller tlf. 5581 4335