×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Tirsdag d. 25. maj 2021, kl. 09:45


Vi mødes i Stege Kirke kl. 9 for dem, der ikke vil gå glip af 30 minutters pilgrimsandagt.

Efterfølgende kl. ca. 9.45 samles vi i biler og kører til:

Horbelev Kirke Bønnetvej 1 4871 Horbelev, hvor vi kl ca. 10.30 mødes med præst Mette Marie Trankjær som blive vores lokale guide den dag.

Vi går til stranden via Halskov Vænge og retur til kirken en tur på ca. 12 km. Vi holder et lille frokoststop så medbring gerne madpakke.

Horbelev Kirke ligger i den nordlige udkant af HorbelevFalster. Den er opført omkring år 1200 og var i den katolske tid helliget Sankt Peter.

På tårnets sydside finder man fire råt udhuggede hoveder, skabt med inspiration i folkevisen om Hr. Truels og hans døtre.[1] I visen blev hans tre døtre myrdet af tre røvere, fordi de nægtede at gifte sig med dem, da: "til Horbeløv kirke de ville gå, at høre Guds ord var deres attrå".[2]

I Halskov Vænge kan du gå på opdagelse i én af landets fineste fortidsmindeskove, hvor stendysser fra bondestenalderen og gravhøje fra bronzealderen ligger side om side med gamle egetræer og oldtidsmarker.

Vel mødt

Pilgrimspræst Elizabeth Knox-Seith

Se mere på www.stegekirke.dk hvor de øvrige ture også fremgår

Pilgrimsvandring - Corzelitze v. Elizabeth Knox-Seith