Tirsdag d. 20. juli 2021, kl. 10:00

Cohen-eksperten Lars Knudsen er cand. mag. og har udgivet Master Songs – en bog om Leonard Cohens sange (2013) og Den smukkeste taber – en bog om Leonard Cohens sidste to plader (2019).

Leonard Cohens far udpegede tidligt en retning for sin søns liv. Han skulle forkynde den jødiske tro. Sådan gik det ikke helt for Leonard Cohen, og så alligevel: I Leonard Cohens sangskat har troen og eksistensen været et tema, der er blevet vendt og drejet utallige gange, og Cohens sange væver med tråde fra mysticismen, jødedommen, kristendommen, buddhismen og meget mere. I foredraget følger vi disse tråde fra de tidlige plader og frem til afslutningen på Cohens bemærkelsesværdige karriere. Foredraget veksler mellem at spille Cohens sange og at fortolke deres udsagn om tro og eksistens. 

Sommerhøjskole - foredrag om Leonard Cohen
Sted Stege Kirke, Kirkepladsen 2, 4780 Stege