Information om fotografering under kirkelige handlinger

Dette er Stege Kirkes almindelig regler vedr. fotografering under kirkelige handlinger, herunder også højmesser og andre gudstjenester.

Hovedprincippet er: Skyd løs, men gør det nænsomt!

Ved dåb, konfirmation, bryllup eller begravelser er det selve den kirkelige handling, der er formålet med at være sammen i kirken. Det er samtidig en vigtig og markant begivenhed i familiens liv, og mange vil gerne bevare mindet om denne på fotos.

I Stege Kirke må der gerne fotograferes - blot der tages hensyn til, at den kirkelige handling kan foregå uforstyrret af fotograferingen. Derfor:

    • Fotografér fra kirkebænkene og undgå at gå rundt i midtergangen
    • Fotografér ikke andre kirkegængere (hverken individuelt eller i grupper) end de, der er direkte involveret i/inviteret til den kirkelige handling
    • Ønsker man fotografier med særlige opstillinger - f.eks. dåbsfamilien sammen med præsten efter den kirkelige handling, så aftal det gerne med de pågældende før den kirkelige handling
    • Præsters og kirketjeneres evt. instrukser skal altid og ubetinget efterkommes